Kan vi ikke bare bygge appen selv?

Vi får af og til spørgsmålet fra kommuner: ”Har vi virkelig brug for en leverandør? Kan vi ikke bygge det her selv, nu hvor AI gør arbejdet?”

Spørgsmålet er rimeligt, og det fortjener et ordentligt svar. Derfor starter vi med at se på argumenterne for at bygge selv.

Argumenterne for at bygge selv

1. Det er aldrig gået så hurtigt. AI-værktøjer har sænket barren markant. En dygtig person kan på få dage lave en app med nyheder, arrangementer og et kort. For nogle år siden ville det have taget måneder.

2. Fuld kontrol. I bestemmer det hele selv: design, funktioner og tidsplan. I behøver ikke at vente på en andens roadmap.

3. Ingen licensomkostning. En licens kan ses i budgettet og er let at sætte spørgsmålstegn ved. Bygger I selv, forsvinder den linje, og appen ser ud til at blive gratis.

4. Ingen fastlåsning. I er ikke afhængige af en leverandørs priser, vilkår eller fremtid.

5. Kompetencer i huset. I opbygger jeres egne digitale kompetencer i stedet for at købe dem.

Det er gode argumenter, og vi forstår godt, hvorfor de er fristende.

Det, man ikke ser

En prototype eller en AI-kodet app viser omkring ti procent af, hvad en indbyggerapp er. Resten ligger under overfladen. Det er lidt ligesom at kigge på det flotte tapet i et hus, man skal købe, uden at tjekke om fundamentet er stabilt og drænet.

”Det går hurtigt at bygge”, men en app bliver aldrig færdig

Det dyre i dag er ikke at bygge appen. Det dyre er at vedligeholde den. Hvert år kommer der nye versioner af iOS og Android, App Store og Google Play ændrer deres krav, og der kommer sikkerhedsopdateringer. Derudover skal tilgængelighedskravene og WCAG overholdes, og GDPR-spørgsmålene forsvinder ikke.

I en hjemmebygget løsning ender det her ofte hos en eller to personer, der kender koden. Hvis de stopper, står kommunen med en app, som ingen længere ved, hvordan man vedligeholder. AI gør det hurtigere at skrive kode, men det mindsker ikke ansvaret for koden. Når mere kode skrives hurtigere, bliver der tværtimod flere, der har bygget ting, som ingen rigtig forstår.

”Ingen licensomkostning”, men omkostningen flytter bare et andet sted hen

Licensen kan ses i budgettet. Omkostningerne ved en egen løsning er sværere at få øje på, fordi de spredes ud over IT, kommunikation, værktøjer og forskellige konsulentaftaler. Lav derfor en ærlig sammenligning over 3–5 år, hvor alt regnes med:

• udvikler- eller konsulenttid til at bygge, vedligeholde og videreudvikle appen
• drift, hosting og overvågning
• sikkerhedsarbejde og hændelseshåndtering
• AI-tokens og tredjepartstjenester
• support og uddannelse af administratorer og redaktører

Regner man på hele levetiden, bliver en platform, der deles af mange kommuner, som regel billigere. Det skyldes, at hver kommune betaler for en lille del af udviklingen.

”Fuld kontrol” betyder også fuldt ansvar

Kontrol lyder godt, indtil noget går galt. Når appen bruges til kriseinformation, skal den kunne klare, at alle borgere åbner den på samme tid, og pushbeskederne skal nå frem med det samme. Det kræver drift, overvågning og beredskab.

Kontrol indebærer også juridisk ansvar. Kommunen er da selv ansvarlig for behandling af personoplysninger, sikkerhed og aftaler med alle underleverandører.

”Skræddersyet” bliver hurtigt ensomt

En egen app kan formes præcis efter kommunens ønsker. Samtidig bliver hver integration et lille projekt for sig, for eksempel til affaldsindsamling, fejlmelding og nyheder fra hjemmesiden. Projektet skal desuden laves om, når leverandøren af det system ændrer noget.

På en delt platform er integrationerne allerede bygget og vedligeholdt. Når én kommune driver en ny grundfunktion frem, får alle de andre den også. Dermed får en kommune adgang til løsninger, som den ellers ville have haft svært ved at finde budget til at bygge på egen hånd.

”Ingen fastlåsning” er et krav, I bør stille

Det er nok det stærkeste argument for at bygge selv, og bekymringen er berettiget. Svaret er dog efter vores mening ikke at bygge det hele selv. Svaret er at stille de rigtige krav til leverandøren. Kommunen skal eje sit indhold, sine data og sine brugere. Det skal også være muligt at tage det hele med sig, hvis I vælger en anden løsning. En seriøs leverandør skal kunne love det i kontrakten.

Appen er ikke det vigtige – arbejdsformen er

Her ligger den største forskel. Værdien i en indbyggerapp sidder ikke i koden, men i hvordan arbejdet omkring den er organiseret. En app bliver først levende, når foreninger, kultur og fritid, biblioteker og lokale aktører selv kan publicere deres indhold. Det kræver roller, rettigheder og moderering. Ellers ender det hele hos kommunikationsafdelingen, som hurtigt bliver en flaskehals.

Derudover skal borgerne downloade appen og blive ved med at bruge den. Det er sværere end at bygge den. Erfaring med, hvad der rent faktisk virker ved lancering og over tid, kan man ikke kode sig frem til, hverken med eller uden AI.

Vi arbejder for videndeling mellem kommuner og har stor erfaring efter at have drevet app-projekter i næsten 100 kommuner.

Hvornår kan det efter vores mening være rigtigt at bygge selv?

Nogle gange kan det være rigtigt at bygge selv, for eksempel til et internt værktøj med en klar og afgrænset opgave, til en kampagne, der kun skal bruges i kort tid, eller i en stor organisation med sin egen udviklingsafdeling, der kan vedligeholde løsningen på lang sigt.

En indbyggerapp er derimod ikke et sideprojekt. Den er infrastruktur, ligesom hjemmesiden og de digitale selvbetjeningsløsninger, og den skal fungere om nogle år og også, når der er krise.

Fem spørgsmål, I bør stille, før I beslutter at kode selv

1. Hvem vedligeholder appen om tre år, og hvad sker der, hvis den person stopper?
2. Hvad koster appen i alt over 3–5 år, når alle omkostninger regnes med?
3. Kan den klare en høj belastning af brugere under en krise?
4. Hvem ud over kommunikationsafdelingen skal kunne publicere indhold, og hvordan skal det fungere?
5. Hvordan får vi borgerne til at downloade appen og blive ved med at bruge den?

Vores anbefaling

Det er ingen hemmelighed, at vi ikke er neutrale i det her spørgsmål.

I kender jeres egen organisation bedst og kan selv vurdere, om den kan vedligeholde en app på lang sigt. Helt ærligt findes der kommuner, der klarer det uden os. Men vi ville heller ikke gøre det, vi gør, hvis vi ikke troede på, at vi gør det bedst.

Til sidst vil vi fremhæve en tanke fra Nacka Kommune i Sverige. Når det gælder underleverandører af blandt andet IT-systemer, har de et klart princip: ”Vi skal være bedst til at være kommune.”

Vi tænker på samme måde. Vi vil være bedst til indbyggerapps, så I kan bruge jeres kræfter på at være kommune.